Glad træning knæ henviser som regel til GLA:D, et program for mennesker med slidgigt i knæ eller hofte. Det består af undervisning og superviseret træning med en uddannet fysioterapeut over omkring seks uger. Formålet er at lære, hvordan du bevæger dig og træner trygt, så du får mindre besvær i hverdagen.
Har du ondt i knæene, og er du blevet anbefalet at kigge på GLA:D, er det normalt at have mange spørgsmål. Skal jeg træne, selvom det gør ondt? Hvad hvis jeg ikke er i form? Er det til mig? Her får du svar på de mest almindelige spørgsmål.
Artiklen er en generel introduktion og kan ikke erstatte en samtale med din læge eller fysioterapeut. De kan se på dine knæ og sige, hvad der passer til dig.
Hvad er GLA:D?
GLA:D er et dansk program, som er udviklet af forskere på Syddansk Universitet. Navnet står for Good Life with osteoArthritis in Denmark, og programmet bruges i dag i flere lande. Det er rettet mod mennesker med slidgigt i knæ eller hofte, men kan også være relevant, hvis du har gener, der ligner.
Slidgigt, også kaldet artrose, er en tilstand, hvor ledbrusken bliver slidt, og leddet kan blive stift og ømt. Det er en af de mest almindelige ledsygdomme, og mange tror fejlagtigt, at hvile er løsningen. I virkeligheden anbefaler fagfolk typisk, at man bevæger sig og træner leddene på en skånsom måde.
Programmet kombinerer to ting: viden om slidgigt og øvelser, der styrker musklerne omkring leddet. Du bliver ikke bare givet en folder, men lærer at bruge din krop på en måde, der er god for dine knæ.
Hvad indeholder et GLA:D-forløb?
Et forløb består typisk af undervisning og træning, ledet af en fysioterapeut, der er uddannet i GLA:D. Du starter med en samtale og en test, så fysioterapeuten kan se, hvor du er, og hvad der er svært i hverdagen.
| Del | Hvad sker der? | Formål |
|---|---|---|
| Undervisning | Et par gange får du viden om slidgigt, smerte og hvordan du hjælper dig selv | At du forstår, hvad der foregår, og får mindre frygt |
| Træning | Et antal træningsgange i en lille gruppe over omkring seks uger | At styrke musklerne og forbedre balance og bevægelighed |
| Egen træning | Øvelser, du kan lave hjemme på egen hånd | At gøre træning til en vane, der kan holde ved |
Træningen foregår ofte på et hold, hvor I er flere sammen. Mange synes, at det er en stor hjælp at møde andre med de samme udfordringer, fordi det gør det mindre ensomt og mere hyggeligt at komme afsted.
Hvilke øvelser indgår?
Øvelserne er enkle og ligner dem, du laver i hverdagen: at rejse sig fra en stol, tage trin op og ned, stå på ét ben og gå. De udføres langsomt og kontrolleret, og de tilpasses, så de passer til dit niveau.
- Sidde og rejse sig, evt. med støtte fra hænderne.
- Lette knæbøjninger ved en bordplade eller en dør.
- Trin op og ned på et lavt trin.
- Balanceøvelser, hvor du står på ét ben med støtte.
- Gang med fokus på en rolig og jævn bevægelse.
Fysioterapeuten viser dig, hvordan du gør, og kan gøre øvelserne lettere eller sværere. Har du ondt i et knæ, vil du ofte få lov til at modificere øvelsen, så den føles tryg.
Glad træning knæ: hvem kan deltage?
Programmet er til dig, der har konstateret slidgigt i knæ eller hofte eller har symptomer, der tyder på det. Du behøver ikke at være i god form for at deltage, og du behøver ikke at have trænet før. Det er tværtimod lavet til folk, der er nye med at træne eller har været væk fra det længe.
Er du i tvivl, om det passer til dig, så snak med din læge eller en fysioterapeut. De kan se, om der er andre ting, der skal undersøges først, fx hvis du har haft en skade, en operation eller andre sygdomme, der påvirker, hvilken træning der er god for dig. Hvis du venter på en knæoperation, kan træning også være en god idé, og det kan fysioterapeuten rådgive dig om.
Gør det ondt at træne med slidgigt?
Lidt ubehag under og efter træningen er almindeligt, men det skal ikke være skarp eller kraftig smerte. Mange oplever, at knæene i begyndelsen er lidt mere ømme og derefter bliver bedre, når musklerne bliver stærkere.
Brug dig selv som rettesnor: Kan du tale, mens du træner? Falder ubehaget igen i løbet af dagen? Så er du sandsynligvis på det rigtige niveau. Bliver smerten værre dagen efter, eller får du hævelse i knæet, så fortæl det til fysioterapeuten, så øvelserne kan justeres.
Slider jeg knæet op ved at træne?
Det er et af de mest almindelige spørgsmål, og svaret er for de fleste nej. Leddene har brug for bevægelse for at få næring, og stærke muskler omkring knæet aflaster leddet. Derfor anbefales træning typisk som en vigtig del af behandlingen ved slidgigt.
Det betyder ikke, at alt er lige godt. Meget tung eller hård belastning kan være for meget, hvis du ikke er vant til den. Derfor er det en fordel at træne under vejledning, hvor øvelserne er tilpasset, og hvor du kan få svar på dine spørgsmål undervejs.
Nogle er også bange for, at de ikke kan følge med de andre på holdet. Det er der ingen grund til, for alle starter et sted, og øvelserne justeres til hver enkelt. Holdet er ofte et trygt sted, hvor der er plads til forskellige niveauer.
Sådan kommer du i gang
Du kommer i gang ved at finde en fysioterapeut eller et sted, som udbyder GLA:D i nærheden af dig. Programmet tilbydes af mange fysioterapeuter og kommuner, men udbuddet varierer fra sted til sted.
- Tal med din læge eller fysioterapeut om dine knæ og dine ønsker.
- Spørg, om der er et GLA:D-forløb i dit område, og hvordan du tilmelder dig.
- Spørg til, hvad forløbet koster, og om der er krav om henvisning, for det kan være forskelligt.
- Tag behageligt tøj og sko med, og mød op, som du er.
Du behøver ikke have forventninger til, hvad du skal kunne. Det er fysioterapeutens opgave at tilpasse øvelserne, og du må gerne sige til, hvis noget er for svært eller for let.
Hvad kan du gøre ved siden af?
Træning er kun en del af billedet. Gå gerne ture i et tempo, der passer dig, cykl eller svøm, og vælg sko med god pasform. Mange får det lettere, hvis de bevæger sig lidt hver dag i stedet for meget en enkelt dag.
Har du lyst til hjælp med kost, søvn eller hverdagens vaner, kan din læge eller en diætist guide dig. Det handler om at finde små ændringer, der er rare og realistiske for dig.
Efter forløbet er slut, er det vigtigt at holde fast i de øvelser, du har lært. Mange laver dem to-tre gange om ugen derhjemme eller tilmelder sig et almindeligt hold, hvor der er fokus på styrke og bevægelighed. Det er netop i den daglige vane, at forskellen mærkes på længere sigt, og det er helt i orden at lave de samme tre-fire øvelser igen og igen.
Dit første skridt: tal med en fysioterapeut
Det første skridt er en kort samtale. Spørg en fysioterapeut eller din læge, om GLA:D kan være noget for dig, og hvor du kan finde et forløb. Tag gerne en pårørende med, hvis det gør dig tryggere.
Du behøver ikke at have ondt for at tage fat. Mange oplever, at det gør en forskel at forstå sine knæ og at træne i godt selskab, og det er aldrig for sent at begynde.
Spørgsmål og svar
GLA:D står for Good Life with osteoArthritis in Denmark. Det er et program med undervisning og træning til mennesker med slidgigt i knæ eller hofte.
Typisk strækker forløbet sig over cirka seks uger med to undervisningsgange og et antal træningsgange. Spørg den fysioterapeut, du vil bruge, om det præcise forløb.
GLA:D er målrettet mennesker med slidgigt eller symptomer, der ligner. Tal med din læge eller fysioterapeut, som kan vurdere, om det passer til dig.
Træningen er tilrettelagt, så den er skånsom og tilpasses dig. Lidt ubehag under og efter træning kan forekomme, men du skal sige til, hvis noget gør rigtig ondt.
